Sigmoideoskopi Produktvejledning for Toilax /Bisacodyl Toilax er et afføringsmiddel. Anvendelse: Toilax anvendes kortvarigt ved forstoppelse. Midlet anvendes desuden til tømning af tarmen før undersøgelse eller operation. Dosering: Enterotabletter: Voksne og børn over 10 år, sædvanligvis 1-2 enterotabletter (5-10mg) om aftenen. Bemærk! Enterotabletter skal synkes hele. De må ikke tygges eller knuses. Enterotabletter må ikke tages samtidig med mælkeprodukter. Bivirkninger: Kvalme, mavesmerter, diarré, opkastning og svimmelhed. Bør ikke anvendes: Ved tilstande hvor der pludseligt er opstået hindring i tarmpassagen f.eks. tarmslyng, ved hul på tarmen og ved akutte mavekirurgiske tilstande bør midlet ikke anvendes. Midlet må heller ikke anvendes ved alvorlige inflammatoriske tarmsygdomme og udtalt væskemangel. Bør ikke anvendes til børn under 10 år uden lægens anvisning. Særlig advarsel: Der bør udvises forsigtighed ved tarmtømning før undersøgelser af personer med kronisk inflammatorisk tarmsygdom og forstoppelse. Graviditet og amning: Kan om nødvendigt anvendes. Virkning: Virker på tarmens funktion ved at fremme tarmens bevægelser og ved at øge salt- og vandindholdet i tarmen. Virkningen af tabletterne indtræder efter 6-12 timer. Produktvejledning for Toilax/Bisacodyl Glyoktyl er et afføringsmiddel, der indføres i endetarmen. Anvendelse: Glyoktyl anvendes kortvarigt ved forstoppelse. Midlet anvendes til tømning af tarmen før undersøgelse eller operation. Dosering : Den sædvanlige dosis er: 1 tube (7,5 ml) ad gangen. Bivirkninger: Almindelige: Mavesmerter, utilpashed. Sjældne: Nældefeber - allergiske reaktioner. Graviditet: Må kun anvendes under visse forudsætninger. Amning: Kan om nødvendigt anvendes. Særlig advarsel: Der bør udvises forsigtighed ved tarmtømning før undersøgelser af personer med nedsat passage i tarmen. Virkning : Glyoctyl virker ved at øge vandet i afføringen. Væsken i tarmen giver dig en naturlig trang til afføring. Glyoktyl virker efter ca. 5-20 minutter. 3/3
Download PDF fil