Undersøgelse og behandling Du er blevet henvist til undersøgelse i Høreklinikken. Da du formentlig ikke har været her tidligere, vil vi benytte lejligheden til på forhånd at orientere dig om de planlagte undersøgelser. Høreklinikken er placeret i stueetagen sammen med Øreambulatoriet. Vi beder dig melde din ankomst ved lugen i øreambulatoriet inden du sætter dig i venteområdet. Så vil vores audiologiassistent hurtigst muligt følge dig til en høreprøve, hvor vi undersøger, hvor høje toner, tal og ord skal være for at de høres. På baggrund af disse resultater kan vi vejlede dig om behandlingsmulighederne. I de fleste tilfælde findes årsagen til hørenedsættelsen i det indre øre, også er operation ikke mulig, men vi kan hjælpe dig med med et eller eventuelt to høreapparater. Små høreapparater kan være svære at betjene, hvis man ser dårligt eller har stive fingre, så også sådanne forhold skal vi prøve at tage hensyn til. Høretabets størrelse har også betydning for om du skal/ bør have iøret høreapparat eller bag-øret høreapparat. Ved en samtale og undersøgelse hos lægen vil man ud fra dine oplysninger og undersøgelsesresultater kunne fortælle om årsagen til hørenedsættelsen. Det vil være en hjælp, om du forinden har overvejet, om der er andre i din familie, der hører dårligt og om du har haft mellemørebetændelse. Har du arbejdet i støj, er det vigtigt for os at vide hvor og hvornår, fordi det kan blive aktuelt at anmelde hørenedsættelsen som en arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen. Der findes forskellige typer høreapparater, og vi vil, i samarbejde med dig finde det apparat der passer bedst til din hørekurve og dit hørebehov. Såfremt det besluttes at du skal starte med en behandling med høreapparat, får du evt. taget aftryk til en øreprop på vort øreproplaboratorium - samme dag. 2
Download PDF fil