Høreundersøgelse af nyfødte Dit barn er blevet henvist til Høreklinikken til videre undersøgelse af hørelsen, fordi der ikke har kunnet opnås en tilfredsstillende måling ved de første høreundersøgelser. Det sker ofte og kan have mange årsager. Det betyder ikke nødvendigvis, at barnet har hørenedsættelse. Der er nemlig kun et eller to børn ud af 1000, der fødes med en hørenedsættelse. Måske skyldes det baggrundsstøj, uro hos barnet eller en teknisk fejl i udstyret. Der kan også have været fostervand eller fosterfedt i øregangen. Det er meget normalt hos nyfødte, og forsvinder af sig selv. Uanset årsagen er det vigtigt, at man foretager en ny måling af dit barns hørelse. På Høreklinikken har man de bedste forhold for at foretage en grundig og sikker undersøgelse af hørelsen. Udstyret er mere avanceret, og der er mulighed for at gennemføre flere forskellige undersøgelser. Hvordan udfører audiologiassistenten høreundersøgelserne? Der er afsat 1-2 timer til undersøgelsen, hvor lang tid det vil tage, er afhængig af, om barnet kan falde i søvn før undersøgelsen, og sove igennem ved undersøgelsen. Audiologiassistenten vil starte med at gentage de høreprøver, som blev foretaget ved den første undersøgelse. Hvis undersøgelsen ikke beståes vil I blive genindkaldt til fornyet forsøg/ høreprøve. Ingen af undersøgelserne er ubehagelige og er uden komplikationer. Der vil ikke blive givet nogen former for medicin eller bedøvelse. Du vil være til stede hele tiden og får svar på undersøgelserne hurtigst muligt. Hvordan kan de bedst forberede deres barn til undersøgelsen? Undersøgelsen er nemmest at udføre, hvis barnet sover. Derfor vil det være en god ide at: - sørge for at barnet er skiftet. - give barnet mad kort før undersøgelsen. Hvad fortæller resultatet? Hvis der registreres en reaktion, har dit barn med al sandsynlighed ikke en hørenedsættelse. Alligevel er det vigtigt, at du også fremover er opmærksom på, om barnet hører godt. 2
Download PDF fil