Information om mindre kirurgiske indgreb Vi udleverer denne pjece i håbet om, at du må føle dig velorienteret og tryg ved den forestående operation. Ved operationen må der ikke benyttes makeup af hensyn til observation af hud under operationen. Hvis der skulle opstå tvivlsspørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte personalet i øre-næse-alsambulatoriet ( ØNH ) Sønderborg på: tlf. 79975700 Da rygning hæmmer sårhelingen og kan være medvirkende årsag til et dårligere operationsresultat anbefaler vi, at du ophører med tobaksrygning 8 uger før operationen. Smykker, øreringe og piercinger må ikke bæres, langt hår bedes samlet, men benyt ikke spænder, dog gerne flettet af hensyn til hygiejnen. Medbring læsestof eller lignende til evt. ventetid. Hvis afdelingen skønner det nødvendigt, barberes håret svarende til operationsstedet. Hjælp og vejledning til rygestop kan fås på nærmeste apotek. Før operationen. Da du ikke skal i fuld bedøvelse, må du gerne indtage normal morgenmad. Ved sygdom ( med eller uden feber ) underret da venligst ØNH- ambulatoriet på tlf: 79975700 eller ØNH-afdelingen på tlf: 79974421. Lad det være vores vurdering om operation evt. bør aflyses. Vi vil bede dig om at tage et bad derhjemme om morgenen, vaske hår og børste tænderne, af hensyn til hospitalshygiejnen. Operationen. Operationen foregår i lokal bedøvelse i ambulatoriet. Formålet er at fjerne mindre knuder, cyster, talgkirtler, vorter o.lign. der er til gene i ansigtet. Det væv der fjernes under indgrebet sendes til nærmere undersøgelse. Ved en temporalis biopsi fjerner man et stykke af et blodkar i tindinge- regionen og sender dette til undersøgelse med henblik på at kunne diagnosticere. Efter operationen bedes du vente i ambulatoriet i ca. 1/2 time, og 2
Download PDF fil