2) Øjenlågsoperation med frysemikroskopi Til patienter og pårørende Vælg farve Information om ambulant operation for tumor på/omkring øjenlåg I dette informationshæfte vil vi forsøge at besvare nogle af de spørgsmål, du kan have i forbindelse med din operation. Hæftet indeholder generel information, som ikke kan erstatte samtaler med læger og sygeplejersker, men er et supplement hertil. Vi anbefaler, at du læser hæftet godt igennem umiddelbart inden operationsdagen. Mødetider og forberedelse inden operationen Du vil modtage en indkaldelse før operationen med mødetidspunk for operationen samt kontrol og fjernelse af tråde i afdelingen for øjensygdomme. Du må ikke selv køre bil hjem fra sygehuset efter operationen, men må gerne benytte offentlig transport. Dette gælder også så længe du har forbinding/ øjenklap på øjet. Hvor mange dage dette er påkrævet varierer afhængig af operationens art og omfang. Du bedes undlade at bruge creme og makeup - mascara skal være omhyggeligt fjernet - samt undlade smykker - herunder også piercinger - på operationsdagen. Vi anbefaler, at du tager bad aftenen i forvejen eller samme dag, samt tager rent og bekvemt tøj på. Der ydes ingen erstatning, hvis der kommer pletter på tøjet. Vi anbefaler at du inden operationsdagen, har hentet den ordinerede medicin på apoteket, så du har det klar til efter operationen. Recept sendes normalt elektronisk til apoteket ved forundersøgelsen. Øjensygdomme 1/5 Materiale nr: 148306 21.03.2023
Download PDF fil