Capecitabin - patientvejledning • Påvirkning af knoglemarven. Capecitabin kan påvirke knoglemarven, så evnen til at danne blodlegemer i en periode nedsættes. Dette kan medføre risiko for blodmangel, infektioner og blødning. Hvis du i en periode har for få blodlegemer, kan medicindosis reduceres eller behandlingen udsættes. De hvide blodlegemer udgør en vigtig del af kroppens immunforsvar. Behandlingen med capecitabin kan risikere at påvirke de hvide blodlegemer, således at din modstandskraft mod infektioner bliver nedsat. Det er derfor vigtigt, at du kontakter din sygeplejerske/læge ved temperatur over 38,5. Sjælden bivirkning • Brystsmerter. I sjældne tilfælde kan Capecitabin påvirke hjertet. Dette opleves som brystsmerter, åndenød eller at hjertet slår uregelmæssigt. Får du disse symptomer, er det meget vigtigt at du stopper behandlingen og informerer din sygeplejerske/læge. Har du spørgsmål? Er du i tvivl om noget eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Personalet Kræftambulatoriet, Sønderborg Sygehus Sønderjylland 2/2
Download PDF fil