Side 1

Opfølgningsplan - tarmkræft Til patienter og pårørende Vælg farve Opfølgningsplan efter lindrende og eventuelt livsforlængende behandling. Du har nu afsluttet din behandling for tarmkræft og tilbydes at overgå til et opfølgningsforløb. Formålet med opfølgningen er • At vurdere om der er behov for tiltag som følge af din tarmkræft eller den behandling du har fået og starte relevant behandling • At vurdere om der er tegn på tilbagefald af din tarmkræft med henblik på evt. genbehandling Opfølgningsprogrammet Standardopfølgning efter lindrende og eventuelt livsforlængende behandling er lægesamtale 3 måneder efter endt behandling og herefter hver 3. måned. Hvis der er ro i sygdommen efter 2 års opfølgning fortsættes med opfølgning hver 6. måned indtil i alt 5 år. Forud for lægesamtalen er der tilbud om CT-skanning af brystkassen og maven. Skanningen foretages ca. en uge før samtalen. Nogle dage før skanningen, skal du have taget blodprøver. Dit opfølgningsforløb kan tilpasses dig efter dine behov. Mulige symptomer på ny aktivitet (tilbagefald) af din tarmkræft Imellem opfølgningsbesøgene skal du selv være opmærksom på evt. faresignaler, dvs. symptomer, der kan give mistanke om tilbagefald/ny aktivitet i din sygdom. Det kunne for eksempel være • ændringer i afføringens rytme eller konsistens (forstoppelse, diaré), blod i afføring, kramper ved afføring • manglende kontrol og styring af vandladning eller afføring • nytilkomne smerter • kvalme og eventuelt opkastninger • nedsat appetit og vægttab • tiltagende træthed • gulsot • ophobning af væske i mave og ben • åndenød • hoste med blodigt opspyt • føleforstyrrelser eller nedsat kraft i ben Ved ovennævnte eller andre symptomer er du velkommen at kontakte Kræftambulatoriet på telefon 79 97 31 00 - tast 4. En sygeplejerske eller læge vil vurdere symptomerne mht. fremrykning af planlagt skanning eller lægesamtale i Kræftambulatoriet. I tilfælde af tilbagefald af din tarmkræft kan evt. anden behandling tilbydes. Se dine aftaler på bagsiden . Kræftambulatoriet, Sønderborg x 1/2 Materiale nr: 130568 08.04.2024

    ...