Side 1

Opfølgningsplan - lungekræft Til patienter og pårørende Vælg farve Opfølgningsplan efter behandling for lungekræft. Du har nu afsluttet din behandling for lungekræft og tilbydes at overgå til et opfølgningsforløb. Formålet med opfølgningen er • At vurdere om der er behov for tiltag som følge af din lungekræft eller den behandling du har fået og starte relevant behandling • At vurdere om der er tegn på tilbagefald af din lungekræft med henblik på evt. genbehandling Opfølgningsprogrammet Standardopfølgning er lægesamtale 1-2 måneder efter endt behandling, herefter hver 3. måned de første 2 år. Efter 2 års opfølgning er der lægesamtale hver 6. måned de næste 3 år, indtil i alt 5 år efter behandlingen. Forud for lægesamtalen er der tilbud om CT-skanning af brystkasse og mave. CT-skanningen udføres ca. en uge før samtalen. Nogle dage før skanningen, skal du have taget blodprøver. Dit opfølgningsforløb kan tilpasses dig efter dine behov. Mulige symptomer på ny aktivitet (tilbagefald) af din lungekræft Imellem opfølgningsbesøgene skal du selv være opmærksom på evt. faresignaler, dvs. symptomer, der kan give mistanke om tilbagefald/ny aktivitet i din sygdom. Det kunne for eksempel være: • nye smerter • tiltagende åndenød og/eller hoste • blødninger • hævede lymfeknuder på halsen, omkring kravebenet eller i armhulerne • uforklarligt vægttab • uforklarlig træthed Ved ovennævnte eller andre symptomer er du velkommen at kontakte Kræftambulatoriet på telefon 79 97 31 00 - tast 4. En sygeplejerske eller læge vil vurdere symptomerne mht. fremrykning af planlagt skanning eller lægesamtale i Kræftambulatoriet. I tilfælde af tilbagefald af din lungekræft kan evt. anden behandling tilbydes. Se dine aftaler på bagsiden . Kræftambulatoriet, Sønderborg x 1/2 Materiale nr: 130553 07.06.2019

    ...