Side 1

Immunterapi Til patienter og pårørende Vælg farve Immunterapi - patientinformation Denne information er et supplement til den mundtlige information, du har fået af lægen og sygeplejersken om behandlingen. Informationen giver dig specifikke oplysninger om behandlingen med immunterapi. Inden behandling Det er vigtigt, at du gør din kontaktperson eller andet personale opmærksom på, hvis du • er i behandling med binyrebarkhormon (eks. Prednisolon) • har eller har haft autoimmun sygdom • har allergi eller eksem Sådan virker immunterapi Uden behandling har kræftceller en evne til at undgå at blive bekæmpet af dit eget immunforsvar. Ved at give dig behandling med immunterapi, booster man immunforsvaret dvs. man skubber til immunforsvaret, som bliver mere aktivt og derved øges chancerne for, at dit immunforsvar opdager kræftcellerne og kan bekæmpe dem. Forløbet Inden du starter med behandlingen vil du blive CT-skannet som et udgangspunkt (baseline). Herefter vil du sædvanligvis blive skannet med jævne mellemrum, så man kan vurdere effekten af behandlingen. Hvor længe du skal have behandlingen besluttes i samråd med lægen, men behandlingen vil ophøre, hvis der ikke er tilstrækkelig effekt på sygdommen, hvis du får uacceptable bivirkninger eller hvis du selv ønsker at stoppe med behandlingen. Behandlingen gives som drop i en blodåre. Du vil få behandling enten hver 2. eller 3. uge afhængig af hvilken immunterapi, du er blevet tilbudt Dagen inden behandlingen skal du have taget blodprøver på nærmeste sygehus inden kl. 10.00, og du vil blive kontaktet af en sygeplejerske fra Onkologisk Ambulatorium for at høre, hvordan du har det og hvordan du tåler behandlingen. Bivirkninger Bivirkninger til immunterapi er ikke særligt hyppige, men det er vigtigt, at de bliver opdaget tidligt. Behandlingen skubber til immunforsvaret, som bliver mere aktivt. Hvis det bliver for aktivt angriber det vores raske celler. Det er derfor nødvendigt, at du siger til, hvis du oplever nye eller forværring af tidligere symptomer. I så fald kan det blive nødvendigt med en pause fra behandlingen og muligvis skal du i behandling med binyrebarkhormon i en periode. Bivirkningerne behandles bedst, hvis man reagerer tidligt, idet chancerne for at kunne fortsætte behandlingen, derved er højst. I sjældne tilfælde kan bivirkningerne blive meget alvorlige og evt. livstruende. Du vil i supplement til denne pjece få udleveret en medicinseddel, hvor alle bivirkninger, til netop den immunterapi du skal i behandling med, er nævnt. Sygehus Sønderjylland Kræftambulatoriet, Sønderborg x 1/2 Materiale nr: 129751 08.06.2018

    ...