Side 1

At leve med åndenød Til patienter og pårørende Vælg farve Formålet med denne vejledning er, at give praktiske forslag til hvordan du bedst muligt kan klare at leve med åndenød. At leve med åndenød At have en kræftsygdom kan give mange problemer, enten på grund af sygdommen eller i forhold til behandlingen. Åndenød kan være tilstede hele tiden eller komme når du er fysisk aktiv, taler, er træt eller bange. Åndenød kan opstå pludseligt eller komme gradvis. Hvis du har åndenød, kan det være ekstra svært, ikke kun fysisk, men også følelsesmæssigt. Denne vejledning er baseret på erfaringer fra mennesker, der lever med åndenød. Lunger og kræftsygdom Lungerne er det organ, der bringer ilten ind i din krop. Ilten er i indåndingsluften og din krop behøver ilt for at kunne fungere. Du har to lunger, der sidder i brystet. Du indånder luften gennem mund og næse. Luften fortsætter ned i luftrøret, som senere deler sig i to smalle rør, der kaldes bronkier. Disse luftveje forgrener sig til flere små rør og ender til sidst i små luftsække, der kaldes alveoler. Der er millioner af disse i hver lunge. Det er i disse luftsække, luften frigør ilt til blodet, der bringer ilten videre rundt i din krop. Kræft i lunger eller udløbere fra andre kræftsygdomme findes sædvanligvis i lungens luftveje. Kræften kan formindske passagen i luftvejene. Det betyder, at du skal arbejde hårdere for at få luften ned i luftsækkene. x 1/10 Materiale nr: 143720 15.08.2019

    ...