Limited care hæmodialyse Hvad er limited care hæmodialyse? Limited care hæmodialyse betyder, at du selv tager medansvar for egen behandling og selv er med til at sætte maskinen op og passe dialyseforløbet. Dvs at det er den samme person, der står for behandlingen hver gang - nemlig dig selv. Du får større frihed og fleksibilitet til at foretage behandlingen, når det passer ind i dine planer. Ligeledes giver limited care mulighed for at køre dialyse flere gange ugentligt, hvilket medfører bedre behandling og større velvære. Selvfølgelig er der mulighed for hjælp til enkelte ting. Kan alle køre limited care hæmodialyse? Der er nogle ting, der skal være opfyldt for at kunne køre limited care hæmodialyse. Sygeplejersken skal vurdere, om du er egnet og om du har en god, stabil adgangsvej (fistel, graft, permanent kateter). Du skal kunne sidde alene på stuen. Det er også vigtigt, at du er motiveret for selv at tage ansvar for behandlingen og har afklaret med dig selv, at det er det rigtige for dig. 2
Download PDF fil