Koloskopi Bemærk: Jerntabletter skal du holde pause med 5 døgn før undersøgelsen. Har du sukkersyge og tager insulin Døgnet før undersøgelsen skal du måle dit blodsukker hyppigere, og det kan være nødvendigt at tage lidt mindre insulin. Ved tvivl kontakt egen læge. Hvis du tager tabletter/insulin for sukkersyge, skal du holde pause på undersøgelsesdagen, indtil undersøgelsen er overstået. Medbring venligst din egen insulin. Øvrig medicin Får du medicin for astma eller hjertekramper, bedes du medbringe dette. Medbring venligst din medicinliste. Udrensning Din tarm skal være udrenset for, at lægen/skopisygeplejersken kan se tarmvæggen. Derfor skal du indtage den medsendte medicin, se vejledningen nederst. 5 dage før undersøgelsen må du ikke spise kerneholdig mad og fibertilskud. Dog gerne sønderjysk rugbrød. Du må heller ikke spise havregryn, birkes, hørfrø, chiafrø, kiwi, tomat, asparges og vindruer med kerner. Såfremt du har tendens til forstoppelse skal du tage 2 Toilax/Dulcolax 3 dage før undersøgelsen. Ekstra tabletter kan købes på apotek eller udleveres via vores ambulatorie. Ring, hvis du er i tvivl. Du skal følge denne vejledning og ikke vejledningen i Picoprep/Citrafleet pakken. 2 dage før undersøgelsen: Kl. 18: Tages 2 tabletter Toilax/Dulcolax (Bisacodyl) afføringsmiddel. Dagen før kl. 8.00: Tag de sidste 2 tabletter Toilax/Dulcolax (Bisacodryl). Du må indtil kl. 12 spise kost bestående af: Eks. kogt lyst kød (kylling eller fisk), pasta, lyst brød (f.eks. toast) og kogt æg. Resten af dagen må du ikke spise fast føde, men du skal drikke rigeligt med væsker. Væsker: Bouillon/klar suppe uden fyld, vand, lys saft, sodavand, te og kaffe. Gerne sukkerholdige væsker, men ingen mælkeprodukter. Følg nedenstående vejledning afhængigt af tidspunkt for din undersøgelse . Kl. 21.00 dagen før undersøgelsen: Tages det 1. brev Picoprep/Citrafleet. 4 timer før du skal møde: Tages det 2. brev Picoprep/Citrafleet - også selvom det er nat. 2/4
Download PDF fil