Adalimumab Selvadministration Når du er tryg ved behandlingen (tidligst efter de to første behandlinger), kan du tilbydes selvadministration med Adalimumab. Behandlingen kan også varetages af en pårørende eller en hjemmesygeplejerske i en sygeplejeklinik eller et sundhedshus. Ambulatoriets sygeplejersker vil sikre, at du (eller din pårørende) forinden bliver oplært i blandt andet injektionsteknik, opbevaring af medicin, forbehold ved sygdom m.v. Du vil få udleveret Adalimumab fra ambulatoriet. Der udleveres til 2-3 måneders behandling og under forudsætning af: 1. At dine blodprøver ikke er ældre end 3 mdr. 2. At du medbringer en køletaske med frosne køleelementer. Under behandlingen Når du er i behandling med Adalimumab, skal du have taget blodprøver hver 12. uge. Vi kontakter dig kun ved afvigende svar, men du kan se dine blodprøvesvar på sundhed.dk eller i appen Min sundhed. Hvis du har en infektion eller har feber, når du skal have din behandling, bør du kontakte ambulatoriet, da injektionen i så fald måske skal udsættes. Du vil blive set af vores læge hver 6-12 måned forudgået af blod- og afføringsprøve. Har du glemt en dosis? For at opnå den bedste virkning bør dosis tages som aftalt. Glemmes en dosis, så tag den så snart du husker det. Herefter følges den fastlagte injektions plan. Du må ikke tage dobbeltdosis på en gang. Kontakt ambulatoriet, hvis der er noget du er i tvivl om. Bivirkninger Adalimumab kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Meget almindelige (Kan påvirke flere end 1 ud af 10 personer) Reaktioner på indstiksstedet, kvalme og opkastninger, mavesmerter, opkastning, øget risiko for luftvejsinfektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, muskel- og ledsmerter, hovedpine, hududslæt. Almindelige (Kan påvirke 1 ud af 10 personer) Feber, godartet svulst, blødning i mave-tarmkanalen, fordøjelsesbesvær, sure opstød, astma, forhøjet blodtryk, hoste, hurtig puls, hævelser pga. væskeophobning i kroppen, åndenød, blodansamling, forhøjet antal hvide blodlegemer, ændring i blodets evne til at størkne, øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader, brystsmerter, for lidt calcium i blodet, for lidt kalium i blodet, forhøjet blodsukker, forhøjet urinsyre i blodet, væskemangel, iskiassmerter, muskelkramper, angst, depression, humørsvingninger, migræne, svimmelhed, søvnløshed, ændring i hudens følesans, betændelse i huden, forandringer af neglene, forværret psoriasis, hudkløe, hudkræft, hårtab, nældefeber, rødme, småblødninger i hud og slimhinder, sårhelingsproblemer, øget svedtendens, infektioner , overfølsomhed, blod i urinen, påvirkning af nyrerne, urinvejsinfektion, betændelse i øjenlagsrandene, hævelse omkring øjnene, synsforstyrrelser, øjenbetændelse, øreinfektion. 2/3
Download PDF fil