Medicinsk abort fra uge 9+0 til 9+6 Du kan med god effekt lindre smerternemed smertestillende håndkøbsmedicin og/eller en varmepude. Bløder du mere, end du er tryg ved eller har du kraftige smerter, kan du henvende dig til Afsnit for Kvindesygdomme. Behandling med medicin Om morgenen den ___________ ca. kl. 8.00 starter du aborten ved at lægge de 4 tbl. Cytotec (Minoprostol) så højt op i skeden som muligt. Når pillerne er lagt op i skeden, skal du ligge i sengen i ca. 1 time. Ved kraftig blødning med klumper kan du lægge dem i mundhulen i 10 min, hvor de optages gennem slimhinden. Samtidig tages forebyggende smertestillende medicin 1 tbl. Diclofenak (de udleverede smertestillende tabletter) sammen med 2 tbl. Paracetamol (håndkøb) OBS! Behandlingen kan gentages efter 6 timer, hvis du skulle have brug for mere smerte- stillende. I enkelte tilfælde tager det længere tid for blødningen at starte. Det kan blive nødvendigt at gentage den medicinske behandling. Er der ingen eller kun lidt blødning efter 3 timer, kan du gentage behandlingen og tage yderligere 2 tbl. Cytotec (Minoprostol). De kan enten lægges højt op i skeden, i mundhulen eller tages/sluges som tabletter. Er der fortsat ingen eller kun lidt blødning efter yderligere 3 timer, kan du tage endnu én ekstra dosis af 2 tbl. Cytotec (Minoprostol). De kan enten lægges højt op i skeden, i mundhulen eller tages/sluges som tabletter. Smerter Du kan forvente smerter i forbindelse med blødningen. Smerterne kommer ofte i bølger og kan være kraftigere end ved en normal menstruation. Smerterne opstår, når graviditeten passerer gennem livmoderhalsen, og livmoderen trækker sig sammen. Hos nogle kan det lindre på smerterne at bruge en varmepude og/eller bevæge sig lidt rundt, mens andre har det bedst i sengen. Blødning Du må forvente, at blødningen kan være kraftigere end ved din normale menstruation. Der vil komme blødning og blodklumper ud, indtil livmoderen er tom. Vi anbefaler, at du bruger natbind i de første dage, hvor blødningen ofte er kraftigst, og herefter almindelige hygiejnebind. Du må IKKE anvende tampon under hele blødningsperioden pga. risiko for infektion. Vær ikke alene Vi råder dig til at have en voksen hos dig på dagen for aborten og den første nat efter. I sjældne tilfælde kan der være behov for at komme på sygehuset for at få blødningen undersøgt af en læge. Desuden skal du have pasning til mindre børn under hele forløbet. Bekymring under forløbet Hvis du bliver bekymret eller er i tvivl om behandling, kan du kontakte Afsnit for Kvindesygdomme. Kontaktinformation: Afsnit for Kvindesygdomme Tlf. 7997 2100 (vælg Sengeafsnit) 2/4
Download PDF fil