Molagraviditet Hvad er behandlingen? Hvis der er rester af molavæv i livmoderhulen, kan en ny udskrabning fjerne dette, hvorefter man igen følger udviklingen af graviditetshormonet (HCG) tæt. Ved mistanke om molavæv i livmodervæggen eller uden for livmoderen, bruges der medicin, som griber ind i cellernes vækst. Det mest anvendte er Methotrexat. Behandling med Methotrexat øger ikke risikoen for senere barnløshed, ufrivillig abort eller fostermisdannelser. Graviditet under behandling med Methotrexat frarådes grundet risiko for fosterskader. Under behandlingen kan der være forbigående bivirkninger, oftest kvalme, træthed og evt. hårtab. Hvilken prævention anbefales i kontrolperioden? Der bør bruges sikker prævention i hele perioden. Kondom og pessar er uden indflydelse på sygdommen. P-piller indeholder hormon, men øger ikke risikoen for komplikationer og forsinker ikke udskillelsen af graviditetshormonet. Spiral bør først anvendes, når graviditetshormonet er udskilt og menstruationsblødningerne blevet normale, medmindre det synes at være den sikreste metode - ved pletblødning efter mola kan det være svært at vurdere, om det skyldes spiralen eller molavæv. Venlig hilsen Afsnit for Kvindesygdomme Tlf. 7997 2100 2/2
Download PDF fil