Komplet, ufrivillig spontan abort Kontakt din egen læge: • hvis du bløder kraftigere end ved din normale menstruation, • hvis du har underlivssmerter, der er kraftigere end ved normal menstruation, • hvis du har feber, • hvis du har ildelugtende udflåd. Blodtype rhesus negativ Hvis du aborterer efter graviditetsuge 9, og din og din blodtype er rhesus negativ, skal du have en indsprøjtning med anti-D. Dette er for at undgå, at du danner rhesus- antistoffer, hvilket kan få betydning for en ny graviditet. Psykisk I dagene efter aborten kan du have behov for at tage den med ro pga. træthed og spekulationer om aborten. Vær opmærksom på, at du psykisk kan være lidt ude af balance i en periode og derfor kan have behov for at tale om forløbet. Ifølge lovgivningen har du ret til at få en opfølgende samtale hos din egen læge, men du skal selv sørge for at bestille tid. Ny graviditet Din første menstruation kan du forvente 4-6 uger efter aborten. Du skal være opmærksom på, at du kan blive gravid før din første menstruation. Såfremt du ikke ønsker graviditet, bør du kontakte din egen læge for prævention. Ønsker du en ny graviditet, kan du forsøge igen, når du føler dig klar. Venlig hilsen Afsnit for Kvindesygdomme Tlf. 7997 2100 (vælg sengeafsnit) 2/2
Download PDF fil