Rekonstruktion af brystvorte Til patienter og pårørende Vælg farve Information til dig om rekonstruktion af brystvorte Hvordan laves brystvorten? Brystvorten bliver lavet i lokalbedøvelse, og operationen varer i ca. 1 time. Inden operationen tegner lægen, i samråd med dig, hvor brystvorten skal placeres. Dette gøres ved hjælp af en brystvortedanner, som placeres på brystet, og du får en hvid tynd bomuldsundertrøje på (som du selv skal have med). Uden på trøjen kan man se, hvor brystvorten skal placeres. Brystvorten bliver lavet af hud fra dit bryst (se figur). Din brystvorte bliver syet med tråde, som du får fjernet 14 dage efter operationen i ambulatoriet eller hos din egen læge. Bliver huden omkring trådene rød og hævet, må du kontakte os eller din egen læge, da det kan være tegn på infektion. Forbinding efter operationen For at beskytte din brystvorte får du sat en forbinding med skumgummi og vandskyende plaster. For at undgå betændelse må du ikke få vand under forbindingen. Du må gerne tage brusebad, men du skal undgå, at forbindingen bliver våd. Efter operationen må du bruge den BH, som du plejer at bruge. Får jeg ondt efter operationen? Som regel ikke, da de fleste i forvejen har nedsat følelse i det bryst, der er rekonstrueret. Hvis du alligevel har behov for at tage medicin for smerter, kan du tage 1 gram Panodil 4 gange i døgnet. Efter at trådene er fjernet Du kan bade og vaske brystvorten med sæbe. Når huden omkring brystvorten er helet, må du smøre huden med creme. Arrene kan blive mørke af solen, hvorfor du bør beskytte dem, så længe de er røde, med tøj eller solcreme faktor 25. Hvornår må jeg arbejde? Du kan genoptage arbejde straks efter operationen, blot du beskytter brystvorten mod stød. Kan jeg dyrke motion efter operationen? Du skal holde dig i ro, indtil sårene er helet. Du må gå ture, men kontaktsport og hård motion eks. håndbold, aerobic eller lignende frarådes. Kan jeg få farvet min brystvorte? Farven omkring brystvorten kan du få tatoveret 3-4 mdr. efter, at du har fået lavet din brystvorte. Tatoveringen bliver lavet i ambulatoriet i Esbjerg. x 1/2 Materiale nr: 114174 01.09.2022
Download PDF fil