Fuldhudstransplantat Til patienter og pårørende Vælg farve Plastikkirurgisk ambulatorium INFORMATION OM HUDTRANSPLANTAT I ANSIGTET Når man fjerner et større eller mindre hudområde, kan det være nødvendigt at dække såret med et transplantat. Hudtransplantatet kan for eksempel tages ved kravebenet eller foran øret i hele hudens tykkelse. Operationen Operationen foregår oftest i lokalbedøvelse. Forbindingen For at sikre kontakt mellem transplantatet og såret bliver der lagt en forbinding på. Den er sat fast med tråde eller clips. Forbindingen fjernes efter ca 7 dage i ambulatoriet. Transplantatet Du får en tid i ambulatoriet cirka 7 dage efter operationen. Her fjerner sygeplejersken forbindingen fra transplantatet, og det videre forløb aftales. Hvis transplantatet ikke er helet op, kan du evt. få hjælp af hjemmesygeplejerske. Der kan også være behov for en ny tid i ambulatoriet. TRANSPLANTATET EFTER FJERNELSE AF FORBINDINGEN Pleje af transplantatet For at styrke transplantatet er det godt at "lufte" det. Det vil sige, at man går uden forbinding så meget som muligt. Den nye hud indeholder ikke talgkirtler, som normalt beskytter huden mod udtørring. Den skal derfor smøres 1-2 gange dagligt med et tyndt lag uparfumeret fugtighedscreme. Når huden er hel og stabil, kan du tage brusebad med uparfumeret sæbe. Transplantatets udseende Den første tid efter at forbindingen er fjernet, kan transplantatet være mørkere i farven end normal hud. Efterhånden vil det antage en mere normal farve. Beskytte transplantatet For at beskytte transplantatet eller af kosmetiske hensyn, kan det i den første tid være nødvendigt at have en forbinding på, f.eks. når du færdes ude. Du bør ikke udsætte transplantatet for sollys det første 1 1/2 år, da der er øget risiko for solskoldning og misfarvning af transplantatet. Du kan tage tøj på, som dækker transplantatet eller bruge solcreme Donorstedet Donorstedet er syet med tråde, der evt. kan fjernes hos egen læge. Der er plaster over såret, som bibeholdes, indtil trådene skal fjernes. Dagen efter operationen må du gerne tage et brusebad. FAKTORER DER PÅVIRKER SÅRHELINGEN Kosten For at sikre en god sårheling er det vigtigt at spise en nærende og varieret kost og især proteiner er med til at opbygge huden. En god blodgennemstrømning påvirker ligeledes sårhelingen, og derfor er det vigtigt at drikke rigeligt. Sygehus Sønderjylland Kresten Philipsens Vej 15 . 6200 Aabenraa 7997 0000 Læs mere om afdelingen på www.sygehussonderjylland.dk x 1/2 Materiale nr: 106072 11.11.2021
Download PDF fil