Operation for hæmorider med THD Til patienter og pårørende Vælg farve Operation for hæmorider med THD (Transanal Hæmoride Dearterialisation) Hæmorider er blodfyldte udvidelser af de svulmelegemer, som normalt findes indvendigt i endetarmskanalen. De kan i lettere tilfælde ikke ses eller føles. Hæmorider kan give symptomer i form af kløe og siven af lidt væske eller frisk blod, evt. kummesprøjt. Større hæmorider kan i forbindelse med afføring presses ud af endetarmen. I svære tilfælde kan der være konstant fremfald af hæmorider gennem endetarmsåbningen. En fremfalden hæmoride kan komme i klemme, hvorved der opstår hævelse og kraftige smerter. Til tider ses en akut opstået blodansamling ved endetarmsåbningen, hvilket skyldes bristning af et lille blodkar i underhuden, dette er smertefuldt. Marisker er udvendige hudfolder, som kan give lidt problemer med hygiejnen. Hæmorider behandles i lettere tilfælde ambulant med afføringsmiddel eller elastikbehandling. I sværere tilfælde er en operation nødvendig. Operation med THD Den nyeste form for behandling af hæmorider hedder THD. Det er et lille indgreb, som ikke efterlader udvendige ar. Ved indgrebet anvendes en ultralydssonde til at lokalisere de indvendige blodkar, der forsyner hæmoriderne med blod. Dette blodkar afsnøres, hvorved blodgennemstrømningen i hæmoriden nedsættes. Hæmoriden vil herefter gradvis skrumpe og symptomerne vil aftage. Dette kan tage op til 3 måneder. Hvis der er fremfald af hæmorider gennem endetarmsåbningen vil de blive trukket op på plads og syet fast. Forberedelse før operation Blodfortyndende medicin: Evt. pausering skal aftales med lægen. Operationsdagen Du skal være fastende og tørstene til indgrebet (se bedøvelses pjecen). Om morgenen indføres spidsen af medsendte tube Toilax i endetarmen. Indholdet klemmes ud, hvorefter tuben fjernes stadig sammenklemt. Virkningen indtræder normalt efter 10 til 15 minutters forløb. Der kan opstå mavekneb i forbindelse med udtømningen. Da tarmen skal være helt tømt for afføring, skal man tage et klyx forinden. Følg anvisningen. Operationen Operationen udføres med bedøvelse. Bedøvelsesformen (fuldbedøvelse eller rygmarvsbedøvelse) aftales med anæstesilægen ved forundersøgelsen. x 1/2 Materiale nr: 125888 08.03.2022
Download PDF fil