PEG-sonde, anlæggelse og pleje Til patienter og pårørende Vælg farve PEG-sonde, anlæggelse og pleje Hvad er en PEG-sonde? PEG = Perkutan Endoskopisk Gastrostomi. Sonden er en tynd slange, der går gennem huden direkte ind i mavesækken. PEG-sonden er velegnet til længerevarende indgivelse af sondeernæring. Anlæggelse af en PEG-sonde udføres af en læge på et sygehus og har flere fordele: En PEG-sonde er en diskret sonde, som sidder under dit tøj, giver mindre hudirritation end en slange i næsen og er ikke lige så iøjefaldende som en sonde, der sidder i ansigtet. PEG-sonden består af en klar sonde af polyurethan med en indvendig fikseringsplade af silikone. Den klare udvendige fikseringsplade i silikone gør det let at tilse stomien. Sonden kan sikre, at du får tilstrækkelig mad, væske og medicin, hvis du gennem længere tid ikke kan spise og drikke tilstrækkeligt. Når du har en PEG-sonde, vil du stadig kunne spise og drikke, i den udstrækning du har lyst og er i stand til. Før anlæggelse af sonden Din læge eller den henvisende læge skal informere dig og evt. dine pårørende om anlæggelse af en PEG-sonde. Du /I skal give accept til indgrebet. Du skal efter individuel vurdering evt. ses af en narkoselæge, og der skal evt. tages blodprøver Medicin Hvis du får følgende medicin, skal du kontakte afdelingen senest en uge før anlæggelsen mht pausering på tlf: 79 97 37 60: Marevan Marcumar Fragmin Heparin Apixaban PEG sonde Eliquis Rivaroxaban Xarelto Endoxaban Lixiana Dabigatran Pradaxa Du skal være fastende, dvs.: Du må indtage fast føde og mælkeprodukter indtil 6 timer før anlæggelsen. Du må drikke tynde væsker indtil 2 timer før anlæggelsen. Hygiejne: Du skal bade om morgenen inden indgrebet. Navlen skal renses. Børn: Anlæggelsen foregår i fuld bedøvelse. Vanlig medicin skal aftales med narkoselægen. Voksne: Anlæggelsen foregår som regel i en rus under en indlæggelse, hvor du udskrives igen samme dag. Vanlig medicin tages om morgenen efter aftale. Sygehus Sønderjylland Kresten Philipsens Vej 15 . 6200 Aabenraa 7997 0000 Læs mere om afdelingen på www.sygehussonderjylland.dk x 1/4 Materiale nr: 104481 09.10.2023
Download PDF fil