Side 1

Alvorligt syge og døende Afdeling for Hjertesygdomme Vælg farve Til patienter og pårørende Når alvorlig og livstruende hjertesygdom rammer, ønsker mange at tilbringe den sidste tid i hjemmet under trygge forhold med de nærmeste pårørende omkring sig. Derfor tilbydes lindrende pleje, behandling og praktisk hjælp i eget hjem. Det sker i tæt samarbejde med et nyetableret team i Hjerteafdelingen (bestående af 3 sygeplejersker og en læge), egen læge og Hjemmeplejen i din kommune, så der er aldrig tvivl om hvem der gør hvad. Målet er, at du og dine pårørende har den størst mulige livskvalitet, trods de gener og problemer hjertesygdommen giver. Dette infoark informerer om den hjælp du kan få. Arket er et supplement til den mundtlige information du får hos sundhedspersonalet, som du møder. Egen læge Når du bliver syg, er din egen læge din centrale kontaktperson. Også ved alvorlig og sygdom, hvor helbredelse ikke længere er mulig. Her sørger din læge for den nødvendige behandling og lindring, når sygdommen går ind i et afsluttende forløb. Din læge samarbejder med sygehuset og Hjemmeplejen i din kommune. Åben indlæggelse på sygehus Selvom du ønsker at tilbringe din sidste tid hjemme, er det muligt at blive indlagt på Hjerteafdelingen. Når behandlingen går over i et afsluttende forløb, kan der af forskel- lige grunde være behov for indlæggelse. Hjemmeplejen, din læge, du eller en af dine nærmeste kan kontakte sygehuset og få aftalt det praktiske. Hjemmeplejens tilbud Kommunens Hjemmepleje hjælper med pleje og behandling efter behov. Det sker efter aftale med dig eller dine pårørende og i samråd med din læge og eventuelt sygehuset. Der kan ved behov også hjælpes med afløsning i hjemmet eller aflastning på plejehjem. Ønskes hjælp fra kommunen kontaktes lederen af Hjemmeplejen. Det Palliative Team Når din læge eller sygehusets læger vurderer, at der i den sidste tid er behov for særlig lindring, kan de henvise dig til Det Palliative Team. Teamet består af læger, sygeplejersker, psykologer og fysiotera- peuter. Der er tilbud om hjælp til både fysiske problemer som smerte, kvalme og vejrtrækningsproblemer, men også psykologiske og følelsesmæssige problemer. Plejeorlov Pårørende eller andre nære personer, som hjælper med pasning i eget hjem, er berettiget til plejeorlov. Selvom der er bevilliget plejeorlov, yder kommunen hjemmehjælp. Som pårørende står man altså Sygehus Sønderjylland Afdeling for Hjertesygdomme Kresten Philipsens Vej 15 . 6200 Aabenraa 7997 2600 Læs mere om afdelingen på www.sygehussonderjylland.dk x 1/2 Materiale nr: 144323 13.05.2020

    ...