Side 1

Holter-monitorering, optagelse af hjerterytme Afdeling for Hjertesygdomme Vælg farve Til patienter og pårørende Hvad er formålet med at optage hjerterytmen? En læge har vurderet, at du skal have registreret og optaget din hjerterytme. Dette sker ved hjælp af en optager, som du har på derhjemme. Formålet er at finde ud af, hvordan hjerterytmen er og om dine symptomer stammer fra hjertet. Hvor sidder optageren? Påsætning foretages af en sygeplejerske. Der klistres 3-4 elektrodeplastre på brystkassen, og optageren bæres i en pose. Er der behåring på brystkassen, kan det blive nødvendigt at barbere. Er der nogen forberedelse? Undlad at tage creme på overkroppen den dag optageren skal sættes på, så elektroderne sidder bedre fast. Optageren kan ikke tåle vand. Derfor må du ikke bade med den på, den kan dog nemt tages af i forbindelse med bad. Hvor længe skal hjerterytmen optages? Varighed afhænger af symptomerne. Når optageren er på, kan du gå hjem og udføre det du plejer, f.eks. gå på arbejde, gøre rent, købe ind, dyrke sport osv. Det er vigtigt, at du gør de ting, der eventuelt kan udløse dine symptomer, så hjerterytmen optages når der er symptomer. Hvornår er der svar på optagelsen af hjerterytmen? Du vil få endeligt svar via e-boks eller pr. brev når analysen er gennemgået af hjertesygeplejersken og/ eller hjertelægen. Der kan gå op til 4 uger, før du får svar. Vi vil naturligvis kontakte dig tidligere telefonisk, hvis vi vurderer, at der er behov. Hvor kan jeg spørge? Hvis du har behov for at ændre tid, aftale kørsel, eller hvis du har andre praktiske spørgsmål, kan du ringe til sekretariatet på telefon 7997 2600 kl. 08.00 - 15.00 Venlig hilsen Personalet Afdeling for Hjertesygdomme Sygehus Sønderjylland Afdeling for Hjertesygdomme Kresten Philipsens Vej 15 . 6200 Aabenraa 7997 2600 Læs mere om afdelingen på www.sygehussonderjylland.dk x 1/1 Materiale nr: 158723 24.02.2023

    ...