Side 1

Velkommen til sengeafsnittet Afdeling for hjertesygdomme Vælg farve Til patienter og pårørende Indlæggelse Personalet på Afdeling for Hjertesygdomme vil med disse informationer gerne byde dig velkommen. Afdeling for Hjertesygdomme har plads til 20 patienter. Afsnittet er bemandet med læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sekretærer. Du vil under din indlæggelse kunne møde studerende og elever, som alle arbejder under vejledning af uddannet personale. Som patient er din oplevelse af egen situation og egne behov central for den sygepleje, vi yder. Vi planlægger dit forløb sammen med dig og dine pårørende. Det er vigtigt, at du ved hvad der skal ske, og at du føler dig tryg. Kontakt os, hvis du har spørgsmål i forbindelse med dit forløb. Det kan være en god idé at skrive ned hjemmefra og/eller under indlæggelse, så du husker at få svar på alle dine spørgsmål. Ved behov for kontakt kan du ringe på telefon 7997 2600. Vær aktiv mens du er indlagt En del af tiden går med at vente og hvile, når du er indlagt. Hvis du kan og må, så vær aktiv i det omfang dit helbred tillader. Du kan f.eks. gå en tur med en pårørende. Husk at give personalet besked. Vær opmærksom på, at hvis dit hjerte bliver overvåget (telemetri) må du ikke forlade afdelingen, fordi udstyret har begrænset rækkevidde. Døgnrytme Hverdag: Morgen: • 05.00 - 07.00 medicin udleveres • 07.00 - 08.00 blodprøver tages • 08.00 - 08.45 morgenmad i opholdsstuen • 09.00 - 12.00 fysio-/ergoterapeuter og diætister i afdelingen efter behov • 09.00 - 13.00 konsultationsstuegang Middag: • 12.00 - 14.00 Ro på stuen Sygehus Sønderjylland Afdeling for Hjertesygdomme Kresten Philipsens Vej 15 . 6200 Aabenraa 7997 2600 Læs mere om afdelingen på www.sygehussonderjylland.dk x 1/3 Materiale nr: 111318 18.08.2020

    ...