Side 1
AK-behandling Afdeling for Hjertesygdomme Vælg farve Til patienter og pårørende Du er sat i AK-behandling = antikoagulationsbehandling, med enten Marevan eller Marcoumar. Formålet med behandlingen er at nedsætte blodets evne til at størkne og derved mindske risikoen for blodpropper. Der er forskellige årsager til, at det er nødvendigt at være i AK-behandling. Årsagerne er oftest: Forkammerflimmer, blodpropper i lunger eller kunstige hjerteklapper. AK-behandling kan vare fra måneder til livslang. Dette er afhængig af årsagen til behandlingen. AK- behandling styres ud fra en blodprøve, INR. Målet er et bestemt lægeordineret niveau, oftest 2 - 3 eller 2,5 - 3,5. Når du starter behandlingen, vil blodprøvetagningen være hyppig, til din INR er i niveau. Senere vil du få taget blodprøve med længere tidsintervaller. Enkelte madvarer indeholder meget K-vitamin og kan nedsætte virkningen af AK-behandlingen (se pjecen: Kost og AK-behandling). Naturmedicin og visse typer lægeordineret medicin kan påvirke virkningen af AK-behandlingen. Har du en mekanisk hjerteklap, må du aldrig holde pause med AK-behandlingen, uden at være beskyttet af anden blodfortyndende behandling. Det er som regel indsprøjtning med Fragmin, som tages dagligt. Dette får du udleveret i AK center . Hvis du er tilknyttet AK center Aabenraa: Du kan få taget blodprøve enten hos din egen læge eller i laboratoriet på dit nærmeste sygehus senest kl. 10.00. Hvis du får taget blodprøve hos din egen læge, er det vigtigt. at din læge indsender blodprøven samme dag. Blodprøven analyseres, og svaret ses af vores specialsygeplejersker omkring kl. 14.00. Der sendes besked til dig med beskrivelse af, hvor mange tabletter du skal tage. Dette er gældende, indtil du får ny besked. Hvis der er afvigelser af betydning, ringer vi til dig. Marevandosis kan altid ses på FMK (app: Medicinkort). Er du i tvivl om den medicindosis der fremgår af beskeden, er det vigtigt, at du ringer til os. Det er vigtigt, at du oplyser os om: • ændringer i din øvrige medicinske behandling, kosttilskud • kraftige blødninger fra hud, tandkød, næse, i urin eller afføring • planlagte operationer, biopsier, tandudtrækning • udlandsrejser over længere tid Sygehus Sønderjylland Afdeling for Hjertesygdomme Kresten Philipsens Vej 15 . 6200 Aabenraa 7997 2600 Læs mere om afdelingen på www.sygehussonderjylland.dk x 1/2 Materiale nr: 114396 10.09.2024
