Side 1
Ekkokardiografi via spiserøret (TEE) Afdeling for Hjertesygdomme Vælg farve Transøsofageal ekkokardiografi En transøsofageal ekkokardiografi er en ultralydsundersøgelse af hjertet som foretages via spiserøret. Før undersøgelsen Du skal være fastende, det vil sige at du ikke må spise 4 timer før og drikke 2 timer før undersøgelsen. Tager du medicin må dette tages sammen med noget at drikke senest 2 timer før undersøgelsen. Undersøgelse For at mindske evt. ubehag får du lokalbedøvelse i svælget i form af mixtur og spray. Endvidere tilbydes du hurtigvirkende afslappende medicin lige før undersøgelsen. Med forberedelse og udførelse varer undersøgelsen ca. 1 time. Pårørende Da det pga. stesoliden kan være svært at huske den information du får efter undersøgelsen, er det en fordel at tage en pårørende med. Efter undersøgelsen Da du er lokalbedøvet i svælget, må du ikke spise eller drikke i 1 time efter undersøgelsen. Herefter kan du drikke lidt vand. Hvis du kan drikke vandet uden at hoste må du drikke og spise som vanligt. Du vil kunne føle dig træt resten af dagen. Det er endvidere normalt, at der er lidt ømhed i svælget de første dage efter undersøgelsen. Svar på undersøgelsen Du får svar på undersøgelsen inden du tager hjem. Risiko ved undersøgelsen I yderst sjældne tilfælde kan der opstå komplikationer ved undersøgelsen. Hjemtransport På grund af den beroligende medicin må du ikke køre bil eller betjene maskinelt udstyr resten af dagen. Kontakt Hvis du ønsker at ændre eller aflyse en tid, skal du kontakte sekretæren i ambulatoriet i Afdeling for Hjertesygdomme på telefon 79972600 på hverdage mellem kl. 08.00 - 15.00, helst mellem kl. 08.00 - 09.00. Du kan også skrive til os døgnet rundt via digital post via www.borger.dk eller via sygehusets hjemmeside www.sygehussonderjylland.dk, vælg "Kontakt" i højre side. Med venlig hilsen Personalet Afdeling for Hjertesygdomme Sygehus Sønderjylland Afdeling for Hejrtesygdomme Kresten Philipsens Vej 15 . 6200 Aabenraa 7997 2600 Læs mere om afdelingen på www.sygehussonderjylland.dk x 1/1 Materiale nr: 119097 18.08.2021