Værd at vide. Om suttebrik • Suttebrikken er et hjælpemiddel. • Suttebrikken er en barriere mellem brystet og barnet, som kan betyde at barnet skal bruge længere tid ved brystet under amning end uden. • At sutte på en suttebrik er som at sutte på en sut, flaskesut eller finger. Er der mælk nok? Hvis du er i tvivl, kan du stimulere din mælkeproduktion ved at amme hyppigere, håndudmalke eller bruge en malkemaskine imellem amningerne. Du kan gøre det flere gange om dagen, indtil du igen oplever, at du har mælk nok. Det er vigtigt at: • Barnet synker under amninger, og at der er mælk i spidsen af suttebrikken, når barnet slipper sit tag om brystet. • Der er våde bleer - ca. 6-8 lyse vandladninger i døgnet. • Barnet ammes mindst 6-8 gange i døgnet. Forebyg brystbetændelse Bruger du suttebrik ved amning, har du øget risiko for at få brystbetændelse. Brystbetændelse kan forebygges: Se pjecen "Værd at vide om amning". Er du i tvivl om barnets trivsel, da få barnet vejet hos din læge eller sundhedsplejerske. 4
Download PDF fil