Kikkertundersøgelse af livmoderen Formålet er at undersøge livmoderhulen for anatomiske forandringer, der kan være årsag til blødningsforstyrrelser, smerter, sterilitet og gentagne aborttilfælde. Disse årsager kan f.eks. være polypper og fibromer, evt. skillevægge og sammenvoksninger. Hvordan foregår indgrebet? Vigtigt! Sidste hverdag før din aftale ringer vi til dig mellem kl. 12-15 for at oplyse om mødetidspunktet. Hav venligst din telefon åben i dette tidsrum og vær opmærksom på, at når vi ringer dig op, så er det med ukendt nr. Indgrebet tager mellem 15 og 30 minutter og udføres i lokalbedøvelse. Lægen fører et lille kikkertinstrument op gennem skeden ind i livmoderen. For at få et godt billede, vil man under operationen skylle med en klar væske. Hvis man finder forandringer i livmoderhulen, der kan forklare patientens problemer, vil man, så vidt det er muligt, bortoperere disse gennem kikkerten. Udtaget væv sendes derefter til mikroskopisk undersøgelse. Din behandling Du har fået tid til hysteroskopi Før indgrebet Du må spise og drikke, inden du møder i Afsnit for Kvindesygdomme. Du skal tage vanlig morgenmedicin, inden du møder, og ligeledes tage 1000 mg Paracetamol og 400 mg Ibuprofen 1 time før mødetid forebyggende mod smerter. Der vil være mulighed for, at du har en ledsager med under hele forløbet, hvis du ønsker det. Efter indgrebet Efter indgrebet kan du som regel tage hjem med det samme. den ___________________________ i Afsnit for Kvindesygdomme i Aabenraa. En menstruationslignende blødning efter indgrebet er normal. 2
Download PDF fil