Insemination med donorsæd (IUI-D) Alt bliver klargjort og reserveret til dig uden ekstra omkostninger, uanset om det kommer til at vente lidt længere. Sædbanken vil guide dig gennem det videre forløb og de tidsfrister, som skal overholdes i forbindelse med bestillingen. Som udgangspunkt får vi leveret sæd 2 gange om måneden. Du skal bekræfte, at du har valgt en donor, og at sæden er modtaget eller forventes inden for én uge - ellers bliver behandlingen ikke opstartet. Vær opmærksom på, at det er dit eget ansvar, at vi har sæd til din insemination . Tilmelding til behandling Du kan tilmelde dig til behandling på 1. menstruationsdag (rigtig blødning, ikke pletblødning) på Fertilitetsambulatoriets tlf. 7997 2140 . Behandling uden hormoner Hvis du har forventelig normal fertilitet, bliver du scannet gennem skeden på 12. dagen efter første blødningsdag, hvor ægblærens størrelse vurderes. Behandling med hormoner Hvis du ikke opnår graviditet efter 3 behand- linger i ustimuleret cyklus, tilbyder vi behandling med hormoner. Ægmodning stimuleres med tabletbehandling (Clomid/Clomifen) i 3-5 dage fra en af de første dage efter blødningsstart. Vær opmærksom på, at du skal have en såkaldt udleveringstilladelse fra os for at kunne hente medicinen. Apoteket vil gerne se udleveringstilladelsen. I nogle tilfælde gives også hormonindsprøjtning i et antal dage efter endt tabletbehandling, eller kun indsprøjtninger. Ultralydscanning På 10. dagen efter første blødningsdag skal du ultralydscannes. Ved hormonbehandlingen er der nu mulighed for, at flere end én ægblære modnes, og dermed er der også øget chance for graviditet / tvillinger. Ægløsning En ægblære kaldes også follikel. En moden ægblære er ca. 20 mm stor og indeholder et æg, der måler ca. 0,1 mm. Når ægget er modent, skal du give dig selv en indsprøjtning med ægløsningshormon. Denne medicin vi gøre, at en graviditetstest kan blive falsk positiv, hvis den tages for tidligt. Du vil få det præcise tidspunkt for indsprøjt- ningen (36 timer inden insemination) at vide. Insemination Inseminationen bliver foretaget 1 1/2 døgn efter at du har fået ægløsningsindsprøjtningen. Det er en fordel at møde op med fyldt blære. Derefter foretages gynækologisk undersøgelse, og sæden (ca. 0,5 ml) lægges op i livmoderen med et tyndt kateter. Efter inseminationen er der ingen specielle forholdsregler. Graviditetsprøve På 17. dagen efter inseminationen tager du en graviditetstest ved hjælp af en urinstix, som du kan købe på apoteket. Ring med resultatet til Fertilitetsambulatoriet på tlf. 7997 2140 . Hvis graviditetstestener positiv, får du tid til ultralydscanning ca. 3 uger senere. Hvis graviditetstesten er negativ, aftaler vi plan for det videre forløb. Husk, at du igen skal tage kontakt til sædbanken, hvis du vil fortsætte. Graviditetstesten skal altid tages, også selv om der er kommet blødning. Der kan godt være positiv graviditetsprøve og blødning samtidig. Dette vil som regel kræve ekstra blodprøver og evt. ultralydscanninger. Reservation af donorsæd Hvis du opnår graviditet, kan sæd fra samme donor mod betaling blive reserveret til behandling mhp. barn nr. 2. Tal med sædbanken om det. 2/4
Download PDF fil