Medicinsk abort til uge 8+6 hvis du har brug for mere smertestillende. Når pillerne er lagt op i skeden, skal du ligge i sengen i ca. 1 time. Smerter Du kan forvente smerter i forbindelse med blødningen. Smerterne kommer ofte i bølger og kan være kraftigere end ved en normal menstruation. Smerterne opstår, når graviditeten passerer gennem livmoderhalsen, og livmoderen trækker sig sammen. Hos nogle kan det lindre på smerterne at bruge en varmepude og/eller bevæge sig lidt rundt, mens andre har det bedst i sengen. Blødning Du må forvente, at blødningen kan være kraftigere end ved din normale menstruation. Der vil komme blødning og blodklumper ud, indtil livmoderen er tom. Vi anbefaler, at du bruger natbind i de første dage, hvor blødningen ofte er kraftigst, og herefter almindelige hygiejnebind. Du må IKKE anvende tampon under hele blødningsperioden pga. risiko for infektion. Vær ikke alene Vi råder dig til at have en voksen hos dig på dagen for aborten og den første nat efter. I sjældne tilfælde kan der være behov for at komme på sygehuset for at få blødningen undersøgt af en læge. Desuden skal du have pasning til mindre børn under hele forløbet. Tryghed Vi kan tilbyde, at en sygeplejerske kontakter dig telefonisk mellem kl. 13-15 på dagen for aborten. Hun vil følge op på forløbet og svare på evt. spørgsmål. Dette er desværre ikke en mulighed i weekenden, hvor du selv kan kontakte Afsnit for Kvindesygdomme. Manglende blødning I enkelte tilfælde tager det længere tid for blødningen at starte. Det kan blive nødvendigt at gentage den medicinske behandling eller fortsætte med anden behandling. Hvis du efter 1. døgn på tabletbehandlingen ikke er begyndt at bløde, skal du efter kl. 8.45 kontakte Afsnit for Kvindesygdomme for evt. planlægning af anden behandling. Efter aborten Blødning Det er normalt, at du bløder kraftigt, og det kan være kraftigere end en normal menstruation, men blødningen skal aftage i løbet af de efterfølgende dage. Du kan dog have pletblødning i 2-3 uger og helt frem til næste menstruation, som kommer efter 4-6 uger. Vi anbefaler, at du bruger natbind eller almindelig hygiejnebind. Du må IKKE anvende tampon under hele blødningsperioden pga. risiko for infektion. Smerter Du kan have menstruationslignende smerter de første dage, som du kan lindre med smerte- stillende håndkøbsmedicin. Undgå tampon, karbad, havbad og svømmehal For at mindske risikoen for infektion fraråder vi dig at bruge tampon, tage karbad, gå i svømme- hallen eller bade i havet, så længe du bløder. Sygemelding Du behøver ikke at være sygemeldt, men du bør tage den med ro i 1-2 dag efter aborten. Brug kondom ved samleje Brug kondom, så længe du bløder, for at undgå infektion. Prævention Vær opmærksom på, at ægløsningen kommer før menstruationen. Det betyder, at du kan blive gravid igen, inden du får din næste menstruation. 2/3
Download PDF fil