BEHANDLING EFTER POLICE- PRINCIPPET Du har pådraget dig en skade (slag, forstuvning eller et knoglebrud) og er blevet opfordret til at følge POLICE-princippet for at mindske hævelse, lindre smerte og fremme heling af din skade. Protection : Beskyttelse af skaden. • Brug og belast ikke området mere end højst nødvendigt og anvend derfor de udleverede bandager og hjælpemidler, f.eks. stokke. • Behovet er typisk størst de første 1-3 dage Optimal Loading : Optimal bevægelse og belastning. • Begynd med bevægeøvelser fra starten af behandlingen • Påbegynd den belastning indenfor 1-3 dage, der ligner de normale forhold. • Tilstræb så stor belastning som muligt, uden at vævet skades yderligere, - dvs. at du må ikke få tiltagende smerter eller hævelse, der er tegn på overbelastning af skaden. Ice : • Den beskadigede legemsdel afkøles med is (f.eks. frosne ærter, isterninger eller frossen brun sæbe) i ca. 20 minutter, derefter holdes pause i minimum 1 time. • Læg aldrig is direkte på huden, da der kan opstå forfrysninger. Læg f.eks. et håndklæde imellem hud og isbandage. • Afkølingen kan gentages løbende de 2 første døgn. Compression : • Støttebind modvirker hævelsen • Støttebindet må ikke være for stramt og hindre blodtilførslen. • Støttebindet skal tages af om natten Elevation : • Den beskadigede legemsdel holdes så vidt muligt over hjerteniveau for at afhjælpe hævelsen • Har du kun adgang til siddende aflastning, skal benet holdes højere end dit bækken. 2
Download PDF fil