Forløb efter operationen Du skal skåne/aflaste benet, så den naturlige hævelse efter operation ikke forværres. Der skal være en balance mellem aktivitet og hvile. Når du hviler dig skal knæet være strakt. Du får krykker, som du skal anvende i efter behov. Du skal aflaste med krykker, men gradvis lægge mere og mere vægt på benet, efterhånden som du kan. Gå så naturligt som muligt, ved at sætte hælen i gulvet og rulle hen over foden. Ved trappegang skal krykkerne altid følge det opererede ben. Når du går op ad trapper, skal du sætte det ikke opererede ben op først. Når du går ned ad trapper, skal du sætte det opererede ben ned først. Du må undvære krykkerne, når du kan gå uden smerter, hævelse eller halten. For at reducere smerter omkring knæet, kan du med fordel bruge en kølebandage. Kom brun sæbe (krystallisk) i en plastpose. Form den flad og læg den i fryseren. Ved brug kan den formes efter benet. Efter brug kan den fryses igen (kan anvendes mange gange). Læg den aldrig direkte på huden (brug håndklæde/viskestykke). Kølebandagen bruges maksimalt hver 2. time i ca. 20 min., så længe du oplever smertereducering. 2-4 dage efter operationen skal du møde til kontrol, hvor du instrueres i øvelser og efterfølgende til røntgen kontrol. Du henvises samtidig til almen genoptræning i din hjemkommune med opstart 1 uge efter operationen. 14 dage efter operationen skal du have fjernet suturene hos egen læge 12 uger efter operationen skal du møde til kontrol hos operatør. 3
Download PDF fil