Information om operationen Skader på brusken i knæet kan være svære at behandle, da brusk ikke heler som andet væv. Skaderne kan indimellem falde til ro af sig selv, men ved vedvarende smerter forsøger man at stimulere en arvævsopheling af bruskskaden ved mikrofraktur-behandling. Behandlingen går ud på, at bruskskaden renses op og man efterfølgende borer eller banker en række små huller i knoglen for at skabe adgang til knoglemarven. På denne måde bevæger stamceller fra knoglemarven ud i det beskadigede område, hvor de hjælper med at danne et brusklignende arvæv. Efter mikrofraktur-behandlingen størkner blodet i bruskdefekten ligesom ved et sår og det er derfor vigtigt, at man ikke belaster for meget på knæet, i 2-6 uger efter operationen, for ikke at ødelægge den prop, der er dannet i defekten. Man skal dog belaste en lille smule, for at stimulere helingen, og holde den omkringliggende brusks styrke ved lige. Ca. 70 % vil have en smertelindrende effekt af operationen. Ved nogle bruskskader i knæet forekommer der bruskstykker/ledmus som er slået af knoglen. Større ledmus kan man sætte fast på knoglen igen med en skrue(bruskfiksation). Denne operation er ikke så hyppig, men den efterfølgende genoptræning er det samme som ved mikrofraktur behandlingen. Ophelingen af bruskskaden tager lang tid og forløbet efter operationen er derfor på 3 måneder, men det kan tage et halvt år eller mere, før det fulde resultat opnås. 2
Download PDF fil