Information Skulderens led er involveret i stort set alle daglige aktiviteter. På grund af dens store bevægelighed er skulderen særligt udsat for overbelastning eller skader. Det er primært senestrukturerne i skulderen, der på en eller anden måde udsættes for overbelastning. Øvelserne i denne folder har til formål at genoptræne (genopbygge) senestrukturerne. Hvor meget og hvor hårdt du skal træne er meget individuelt. Derfor får du vejledning om dette af din fysioterapeut. Genoptræningen af senestrukturerne er meget langvarig. Du må forvente mellem 6 og 12 måneders træning. Det er ikke sikkert, at du vil opleve nogen bedring de første 3 til 4 måneder. Øvelse 1 og 2 i programmet forgår uden bevægelse (isometriske øvelser), og har til formål at aktiverer senerne samtidig med at øvelserne kan være smertelindrende. Derfor er det godt i begyndelsen af genoptræningen, hvor der kan være mange smerter tilstede, at anvende disse øvelser. Råd og vejledning om ovennævnte får du af din fysioterapeut. 2
Download PDF fil