Øvelsesprogram med lille elastikbånd Ved træning med elastik kan du styrketræne dine muskler. Elastikken er let at anvende, ikke pladskrævende og nem at have med på farten, fx ferie. Fakta om træningselastikken: • Giver en jævn modstand i hele bevægelsen. • Er lavet af naturgummi. • Findes i forskellige sværhedsgrader. Modstanden tilpasses individuelt ved at vælge den rigtige elastik. Jo bredere/tykkere elastik, desto hårdere modstand. Modstanden er korrekt, når du lige kan tage 12 gentagelser af en øvelse. Den sidste gentagelse skal være svær at udføre. Der skal eventuelt skiftes elastik mellem øvelserne. • Kan bruges enkeltvis, i kæde eller 2 elastikker samtidigt. Vedligeholdelse: Opbevar elastikken på et tørt og rent sted gerne i en pose - og uden direkte sollys. Den kan vaskes, skal herefter tørres og pudres med talkum. Med tiden vil elastikken mørnes og kan springe. Nye elastikker kan købes i sportsbutikker eller på internettet. 2
Download PDF fil