ALS ALS er en alvorlig og fremadskridende sygdom, hvor nerveceller i rygmarv og hjerne påvirkes og dermed nedsætter musklernes evne til at udføre viljestyrede bevægelser. Den tabte funktionsevne kan derfor ikke genoptrænes igen. Udviklingen i sygdommen er meget forskellig fra patient til patient. ALS-team ALS-patienter tilbydes kontroller efter behov i vores ALS-team på Hjerne- og Nervesygdomme ambulatorium på Kolding Sygehus. ALS-teamet består af læger, sygeplejersker samt ergoterapeuter og fysioterapeuter. Der er desuden mulighed for vurdering ved afdelingens talepædagoger og neuropsykologer. ALS-teamet samarbejder med Respirations Center Syd på Odense Universitets Hospital samt ALS-konsulenter fra Rehabiliterings Center for Muskelsvind i Århus, Palliative Teams, borgerens hjemkommune, egen læge samt trænende terapeut. ALS-teamet oplyser patienten om muligheden for at få henvisning til Vederlagsfri Fysioterapi via egen læge. De fleste ALS-patienter tager i mod dette tilbud og starter med fysioterapeutisk tilbud kort efter diagnosen er givet. Tilbud ved trænende fysioterapeut Målet med det fysioterapeutiske tilbud er at undgå komplikationer forbundet med inaktivitetsatrofi og at vedligeholde borgerens funktionsevne længst muligt. På baggrund af fysioterapeutiske undersøgelser, hvor borgerens funktionsniveau regelmæssigt evalueres, tilpasses træningsmål og hjælpemidler. Kerneområder for fysioterapeuten • Vejledning omkring træningen • Lungefysioterapi • Vejledning/afprøvning af hjælpemidler 3
Download PDF fil