Brud på håndleddet Du har pådraget dig et brud ved håndleddet. Håndleddet består af på den ene side af håndrodens små knogler og på den anden side underarmens to lange knogler (albuebenet og spolebenet). Når håndleddet er brækket, er det som regel den nederste del af spolebenet, der er brækket. Du har fået taget et røntgenbillede, og ud fra dette er det vurderet at knogleenderne sidder acceptabelt og bruddet kan behandles med gipsskinne. Gipsskinne Gipsskinnen holder bruddet stabilt, indtil det er helet. Gipsen må ikke blive våd. Tag derfor en plasticpose over gipsen, når du bader og luk den om armen med et gummibånd eller med tape. Hold armen opad, mens du bader, så der ikke løber vand ind i posen. Det er lettere at tage trøjer og jakker på, hvis du først trækker en plasticpose over gipsen. Hvis gipsen bliver våd så kontakt Sygehuset eller Vagtlægen i Region Syddanmark. Her vil vi vurdere om gipsen skal kontrolleres. Gipsen vil blive set efter af en sygeplejerske og måske vælger sygeplejersken at skifte gipsen. Se kontaktoplysninger sidst i denne folder. Følgevirkninger Efter et knoglebrud er det almindeligt med hævelse, ledsmerter, ledstivhed og kraftnedsættelse. Ovennævnte følgetilstande undgår du bedst ved at lave aktive øvelser. Aktive øvelser betyder, at du skal bevæge dine fingre, albueled og skulderled. Det er ikke tilstrækkeligt, at det er den anden hånd, som bevæger fingrene på den hånd med knoglebruddet. Ved brud på underarmen er det normalt, at din hånd hæver og fingrene føles stive. Hævelsen giver smerter og forlænger sygeperioden. Derfor er det vigtigt: • At holde armen opad og over hjertehøjde. Du kan for eksempel lejre armen på en pude, et armlæn eller lignende • At lave pumpeøvelser som modvirker hævelse 2
Download PDF fil