Barnets navn:__________________________________________________ CPR - nr.:______________________________________________________ Kranieskævhed hos spædbørn er et fænomen, som i tiltagende grad ses som bivirkning, efter at Sundhedsstyrelsen har anbefalet, at spædbørn skal sove på ryggen for at mindske risikoen for vuggedød. Årsag: Et spædbarn, som sover på ryggen, kan få en favoritside, således at det primært ligger med hovedet til den samme side. Når barnets hoved hele tiden belastes det samme sted, bliver dette sted på hovedet fladt, da spædbarnets knogler er meget bløde. Barnets hoved begynder at blive skævt og halsens muskler efterhånden kortere i den ene side. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at barnet ligger med hovedet drejet lige så meget mod højre som mod venstre. Mål:___________________________________________________________ Hvad gør man? Da et spædbarn ofte drejer hovedet mod lyset og efter stemmer, kan det være en god idé at lægge barnet med hovedet skiftevis i hovedenden og fodenden af barnesengen. Er barnet begyndt at få en favoritside, kan dette modvirkes ved at lægge noget under den skulder, som barnet drejer hovedet mod. Ligger barnet f.eks. med hovedet drejet mod højre, lægges noget under den højre skulder, så barnet automatisk vil dreje hovedet mod venstre. Både en sammenrullet ble, en fast pølle, lille skråkile eller lignende kan bruges, alt afhængig af barnets størrelse. 2
Download PDF fil