I et samarbejde mellem praksissektoren, Medicinsk Afdeling, Klinisk Patologisk Afdeling, Klinisk Biokemisk Afdeling og Røntgenafdelingen, er der etableretet tilbud om hurtig udredning af patienter med klinisk mistanke om malign sygdom uden organrelaterede alarmsymptomer. Pakken er udformet, så der samtidig undersøges for andre almindelige og ikke maligne sygdomme. Målgruppen er patienter, hvor egen læge mistænker alvorlig tilstand herunder malign sygdom, men hvor initiale undersøgelser ikke har givet en afklaring. Egen læge er tovholder frem til Trin 3. I pakken er der tre trin. Trin 1: • Objektiv undersøgelse - Inkl. inspektion af hud, palpation af mamma/testes, palpation af lymfeknudestatus, GU, rectal eksploration • Blodprøver (Mistanke om cancer) • Stix af urin • Rtg af thorax (åbent ambulatorium) • UL af abdomen (åbent ambulatorium) Såfremt dette ikke har afklaret situationen fortsættes til trin 2. Røntgenafdelingen arrangerer umiddelbart, og uden yderligere henvendelse til henvisende læge, yderligere billediagnostisk udredning hvor det skønnes nødvendigt. Trin 2: Egen læge kan henvise til CT af thorax og abdomen, såfremt initiale undersøgelser ikke har afklaret tilstanden. Trin 3: Evt. henvisning til Diagnostisk Center eller anden relevant afdeling. 2
Download PDF fil