Dit barn er henvist til MR-scanning. MR står for Magnetisk Resonans. Ved en MR-scanning undersøges udvalgte dele af kroppen i et magnetfelt. Ved hjælp af radiobølger og en antenne opfanges et radiosignal fra den relevante kropsdel, og i scannerens computer omdannes signalet til et billede. Det er vigtig, dit barn kan ligge helt stille mens der scannes. Vi har et særligt team af radiografer der er uddannede i at scanne børn. I ankommer til Røntgen og Scanning i god tid inden scanningen skal foregå og det er radiografen der skal scanne, der tager imod i vores børnelounge. 2
Download PDF fil