Side 1
PET/CT skanning Hvor ligger afdelingen: Indgang B og følg skiltene ned i kælderen til Nuklearmedicinsk Afdeling. Hvordan foregår undersøgelsen? Du får sprøjtet en lille mængde radioaktivt glucosesporstof (FDG) ind i en blodåre i armen. Derefter skal du ligge stille 30 minutter, hvorefter du får en flaske alm. vand at drikke. En time efter injektionen af FDG starter skanningen. Selve skanningen (billedoptagelsen) består først af en CT-skanning efterfulgt af en PET skanning og varer ca. 45 min. Det er vigtigt at du ligger stille, gerne med hænderne over hovedet. Undersøgelsen foregår på det samme leje, der køres ind og ud af de to skannerringe. Formålet med undersøgelsen At undersøge for kræft og betændelse i kroppen. CT skanningen viser kroppen og organernes nøjagtige placering. PET skanningen viser, hvordan det radioaktive sporstof har fordelt sig i kroppens celler. Ved at kombinere de to undersøgelser ser man celler med højt stofskifte (kræft/betændelsesceller) og deres nøjagtige placering i kroppen Man kan også følge om områder med kræft mindskes efter behandling. Forberedelse til undersøgelsen Du skal faste for kalorier 6 timer inden undersøgelsen. Du gerne drikke vand, men ingen mad, pastiller, tyggegummi, saft, proteindrik, i.v. væsker, sukkerfri produkter o.l. Du må tage din sædvanlige morgenmedicin med vand. Alt aftageligt metal (bælter, BH o.l) fjernes inden skanningen. Ved Diabetes: Hvis du har diabetes type 2 (NIDDM), skal du mindst 6 timer før undersøgelsen spise morgenmad og tage din morgenmedicin samt evt. insulin. Hvis du ikke når at spise før undersøgelsen, skal du tage din morgenmedicin med undtagelse af evt. insulin. Det er vigtigt at du tager evt. tabletbehandling for diabetes. Hvis du har diabetes type 1(IDDM) , skal du mindst 4 timer før undersøgelsen spise morgenmad og tage din insulin som du plejer. Vi måler dit blodsukker. Det er vigtigt at blodsukkeret er under 8 mmol/l, for at undersøgelsen kan gennemføres. PET/CT skanner Ved kemoterapi: Du må ikke have fået kemoterapi indenfor de sidste 3 uger, medmindre andet er aftalt. Ved stråleterapi: Du må ikke have fået stråleterapi indenfor de sidste 3 måneder, medmindre andet er aftalt. Bivirkninger: Det radioaktive sporstof udskilles hurtig fra kroppen. Det giver ingen bivirkninger og der er ingen forholdsregler når skanningen er færdig. Varighed: Hele undersøgelsen varer 2 -3 timer. Kvinder: Bedes oplyse evt. graviditet til personalet inden undersøgelsen. Kørsel: Hvis du er berettiget til transport til og fra sygehuset, bedes du ringe til sekretæren på tlf. 7940 5800 1-14 dage inden undersøgelsen. Afbud: Bedes meldt i god tid på tlf. 79 40 58 40 / 79 40 58 21, så en anden patient kan komme til. Svar: Du vil få svar på undersøgelsen af den afdeling/ læge der har henvist dig. Har du spørgsmål til denne information, er du velkommen til at kontakte Personalet i Nuklearmedicinsk afdeling, afsnit B. Telefon 79 40 58 40 / 79 40 58 21 E-mail Slb.nuk@rsyd.dk