Vejledning Formål Behandlende læge har bestilt en analyse, som skal udføres på en urinportion opsamlet over 1 døgn. Planlægning Visse lægemidler kan give falsk forhøjede resultater i analysen og de bør derfor ikke tages under opsamlingen og de sidste to døgn før. Endvidere kan visse fødevarer og aktiviteter påvirke resultatet. Du skal derfor undgå rygning, psykisk og fysisk stress op til prøvetagning, samt undgå ananas, avokado, banan, blommer, valnødder, kaffe, the og cola et døgn før prøvetagning. Planlæg så vidt muligt opsamlingen så du kan aflevere dunken samme dag som opsamlingen afsluttes. Det er mest praktisk at samle døgnurin, når du er hjemme, så du ikke skal tage dunken med andre steder. Kvinder skal ikke samle urin, når de har menstruation. Remedier Du får udleveret én eller to 2 1/2 liters urindunke, som du skal lade vandet direkte i. Du kan også lade vandet i en potte eller lignende og hælde det hele over i dunken. Sådan gør du: Urinen opsamles over 24 timer, f.eks. fra kl. 7 på startdagen, til kl. 7 dagen efter. START Gå på toilettet for at tømme blæren helt. Denne urin skal ikke i dunken. Skriv navn, CPR-nummer, dato og tidspunkt på den tomme dunk. Sørg herefter for at al urin kommer i dunken. Hvis dunken bliver fyldt, fortsættes i næste dunk, som mærkes med samme dato og tidspunkt. Det er ikke nødvendigt at notere tidspunkter undervejs. SLUT Sidste vandladning til dunken foretages et døgn efter starttidspunktet. Skriv dato og tidspunkt på urindunken. 2
Download PDF fil