I denne pjece kan du læse om, hvordan du skal tage din medicin inden du skal bedøves og opereres i ryggen. Er din medicin blevet ændret siden du var til undersøgelse? Hvis din medicin er blevet ændret, siden du var til undersøgelse hos os, skal du kontakte os. Ring til Rygkirurgisk Ambulatorie på tlf. 63 48 41 05. Pause med medicin Der skal holdes pause med visse typer medicin inden operationen, for at minimere risikoen for komplikationer som f.eks. blødning. Hvis du får noget af den nedenstående medicin skal du derfor holde pause med det ud fra følgende anvisninger: Pause fra du har været til undersøgelse • Alle former for naturmedicin (f.eks. fiskeolie, ingefærshots, Ginseng) 14 dages pause • Midler mod depression: MAO-hæmmere (f.eks. Marplan, Eldepryl, Selequilin). 5 dages pause • Smertestillende medicin af typen NSAID (f.eks. Ibuprofen, Ipren, Ibumetin, Burana, Naproxen, Todolac, Seractiv). • Medicin som indeholder acetylsalicylsyre (f.eks. Hjertemagnyl, Kodimagnyl, Treo). 2 dages pause • Midler mod depression (specifikt Lithium-præparater) Blodfortyndende medicin: Clopidogrel, Plavix _______ dages pause Persantin, Assasantin _______ dages pause Marevan/Marcoumar _______ dages pause Pradaxa, Eliquis, Xarelto, Lixiana _______ dages pause 2
Download PDF fil