Hvad er en diskusprolaps? I den nederste del af ryggen (lænden) er der fem ryghvirvler. Mellem hver hvirvel er der en bruskskive, som kaldes en diskus. Bruskskiverne sørger for bevægelighed i ryggen. Med alderen er det helt naturligt, at bruskskiverne forandrer sig. Hos nogle mennesker forandrer bruskskiverne sig mere end hos andre. Det har mest med arvelige forhold at gøre. Bruskskivens kerne er geléagtig. Hvis der kommer en revne i brusken kan noget af kernen komme ud og irritere nerverne. Det kaldes for en diskusprolaps. Mange mennesker oplever at få en diskusprolaps, og det kan opstå i alle aldre. Hvad er symptomerne på en diskusprolaps? • Smerter i lænden og/eller balden som stråler ned i benet • Du kan have ondt i benet, uden at du har ondt i ryggen • Føleforstyrrelser i benet, f.eks. prikken, snurren og summen • Nedsat styrke i benet så du f.eks. har svært ved at gå på tæer eller hæle 2
Download PDF fil