Bivirkninger Virkning Lokalbedøvelsen virker med det samme, så smerterne forsvinder eller bliver mindre i 2-4 timer. Herefter kan der gå nogle dage før binyrebark-hormonet virker, og mange patienter oplever derfor smerteforværring i 3-5 dage efter de har fået blokaden. Virkningen af blokaden kan vare fra 2-12 uger. Nogle gange hjælper en blokade kun i få dage, eller slet ikke. Den læge der har henvist dig til blokaden, ringer til dig efter ca. 4 uger for at vurdere, om du har behov for flere blokader. Vi anbefaler, at der går 8-12 uger mellem hver blokade. Bivirkninger Den alvorligste bivirkning er betændelse i blokadeområdet, men det sker mindre end 1 gang pr. 10.000 indsprøjtninger. Hvis du oplever rødme, hævelse, varme og/eller feber, skal du straks søge læge. Øvrige bivirkninger Rødme, varme og svedtendens kan dog opleves i få minutter eller i flere timer og døgn efter indsprøjtningen. Ved indsprøjtningsstedet kan der komme afblegning af huden og lidt svind af fedtvæv. Der kan også forekomme menstruations- forstyrrelser og overfølsomheds- reaktion. For patienter med sukkersyge: Efter binyrebarkhormonindsprøjtning kan der ske en påvirkning af blodsukkeret, således at behovet for insulin øges midlertidigt. 3
Download PDF fil