Hvordan virker medicinen? Et middel af morfingruppen, der anvendes ved stærke smerter, når svagere virkende stoffer ikke har effekt. Hvordan indtages medicinen? Kapslen synkes hel. Indtages med et glas vand. Hvor hurtigt virker medicinen? Fuld virkning efter 1 time. Virkningsvarighed ca. 6-8 timer. Hvad er de mest almindelige bivirkninger? • Kvalme, opkastning, forstoppelse, vandladnings-besvær, døsighed, svimmelhed, forvirring og kløe optræder hyppigt. • For at forebygge forstoppelse er det nødvendigt også at behandle med afføringsmidler. • Vejrtrækningen kan påvirkes. Du skal være opmærksom på at Oxycodonhydrochlorid er et afhængighedsskabende lægemiddel, og der kan opstå abstinenser ved ophør. Abstinenser kan bl.a. vise sig som hjertebanken, uro i kroppen og søvnløshed. Vi anbefaler at du stopper gradvist med medicinen for at mindske risikoen for abstinenser, evt. i samarbejde med egen læge. 2
Download PDF fil