Risiko Facetledsblokader er forbundet med meget lille risiko. Der vil dog altid være risiko for infektioner, blødning og nervebeskadigelse, dog må disse risici betegnes som værende sjældne. Der kan opstå muskelsvækkelse og føleforstyrrelser i benene efter blokadeanlæggelsen, men denne bivirkning er sjælden og vil være forbigående. En eventuel påvirkning vil forsvinde så snart den lokalbedøvende effekt er ophørt efter ca. 6 timer. Blokadeanlæggelsen er desuden forbundet med smerter/ubehag fra ryggen i forbindelse med proceduren, men generelt er disse smerter acceptable for patienterne. Kørsel Du skal arrangere kørsel til og fra sygehuset, da du ikke må køre bil de første par timer efter blokaden. Sygemelding Der er som udgangspunkt ikke behov for sygemelding efter blokadeanlæggelsen og du må bevæge dig som du plejer. Dine opgaver Det er vigtigt, at du udfylder og returnerer smerteregistreringsskemaet for at vi kan vurdere effekten af blokaderne. Du skal selv kontakte afdelingen med henblik på videre plan, når blokaden ikke virker mere. 3
Download PDF fil