Du har fået en overrivning af din akillessene og skal have foretaget en ultralydsscanning af senen for at afklare hvilken behandling, vi vil tilbyde dig. Du skal møde i Skadestuen den _______________ kl. 9 og afvente tid til ultralydsscanning. Herefter vil du få en plan for behandlingen. Indtil du skal ultralydsscannes, får du anlagt støttebind. Det skal du have på om dagen. Du får også udleveret krykkestokke, da du ikke må støtte på foden. Du skal holde foden eleveret og gerne anvende ispose i perioder af 20 minutter. Gipsskinne Hvis det skønnes, at du har behov for yderligere immobilisering, indtil du kan få foretaget ultralydsscanning, vil du få anlagt en gipsskinne. Gipsskinne skal i så fald fjernes før ultralydsscanningen. Dette sker i skadestuen. Vigtigt om gipsen Du skal være opmærksom på, at • gipsen ikke må trykke, klemme eller gnave i huden • gipsen ikke må blive våd • du skal anbringe benet over hjertehøjde for at undgå hævelse og smerter • du ikke må kradse med skarpe genstande under gipsen • du ikke må støtte på gipsbenet, du skal i stedet bruge stokkene Symptomer Du skal kontakte os, hvis gipsen knækker, eller hvis du oplever Smerter Har du smerter, anbefaler vi, at du bruger smertestillende i form af almindelig håndkøbsmedicin som Paracetamol (som fx Pinex, Pamol, Panodil) og Ibuprofen (som fx Ipren og Ibumetin). • blåfarvning af huden på benet eller tæerne • prikkende eller sovende fornemmelser i tæerne • nedsat eller ændret følesans i tæerne • følelse af kulde i benet eller tæerne • mange smerter under gipsen 2
Download PDF fil