Forbinding Hvis din forbinding bløder igennem indenfor det første døgn efter operationen, skal den skiftes sterilt hos egen læge eller på skadestuen. Det anbefales ved brusebad at tage en plastpose over forbindingen, som holdes tæt med elastik eller tape. Du må ikke gå i karbad eller svømmehal før efter trådfjernelsen. Vær opmærksom på, at forbindingen skal holdes hel, ren og tør for at minimere risikoen for betændelsestilstande. Hvis du får feber, eller hvis der kommer rødme, varme, hævelse i eller omkring selve såret, så kontakt omgående Ortopædkirurgisk Ambulatorium A510, egen læge eller vagtlægen. Armslynge På billederne kan du se den korrekte placering af armslyngen. Du får armen i en armslynge efter operationen. Armslyngen holder armen i en vinkel på ca. 90 grader. Om natten tager du slyngen af, og lejrer armen på en pude. Anvend armslyngen de første par dage og herefter ved behov. 2
Download PDF fil