En frossen skulder er en irritationstilstand i ledkapslen, som giver både smerter og nedsat bevægelighed i skulderleddet. Frossen skulder inddeles i en primær og sekundær type. Ved den primære er årsagen ofte ukendt. Den ses hyppigst ved personer i 40-60 års alderen, hyppigere hos kvinder end mænd. Patienter med sukkersyge er særligt udsatte. Et fåtal får lidelsen på begge sider. Den sekundære type kan komme efter skader, operationer eller som følge af andre sygdomme. Det er sjældent, at sygdommen kommer igen i samme skulder. Hvis du vil se en kort video af, hvordan skulderleddet ser ud, og hvad der er irriteret, kan vi anbefale at gå ind på sundhed.dk og skrive "frossen skulder" i søgefeltet og vælge "frossen skulder (kapsulit)" Du kan også scanne QR-koden. Hvad sker der i skulderen? En frossen skulder gennemløber populært sagt tre faser: Frysende, frossen og optøende Den frysende fase: Er den mest smertefulde og ubehagelige. Den ledsages af tiltagende stivhed. Der er irritation i ledkapslen og denne skrumper. Der er ofte uro, brændende og sviende fornemmelse. Ved pludselige bevægelser kan udløses stærk smerte og jag. 2
Download PDF fil