Donorstedets udseende Donorstedet vil de første måneder være misfarvet. Efterhånden normaliseres hudens farve, men der vil som regel være forskel sammenlignet med den omliggende hud. Solbadning Donorstedet er det første år meget sart, og det tåler derfor ikke solbadning eller solarium, da det kan medføre misfarvning. Vi anbefaler derfor, at du dækker området til ved solbadning eller ved brug af solarium. Efter det første år bør du bruge solcreme med høj beskyttelsesfaktor med mindst faktor 15-20 og gerne højere, når du solbader. Venlig hilsen Bad og creme Når donorstedet er helet, kan du bade som sædvanligt. Donorstedet skal dog være uden skorper og væskende sår, inden du bader i svømmehal eller havvand. Donorstedet tåler mild sæbe men har i begyndelsen tendens til at blive tørt. Det er derfor en god idé, at du smører området 1-2 gange dagligt med en uparfumeret fugtighedscreme. Det kan du købe f.eks. på apoteket eller i Matas. Cremen skal påføres i så tyndt et lag, at området ikke virker glinsende. Bruger du for meget creme, kan huden koge op, og der kan komme blærer. Du skal smøre med creme så længe, donorstedet stadig virker tørt mellem 2 smøringer. Efter 6-12 måneder smører du området efter behov. Personalet Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Telefon 7940 5730 3
Download PDF fil